Balleløft

Hvad er formålet med balleløft?

Balleimplantater er populære såvel hos mænd, som hos kvinder, der ønsker at fremhæve/skabe kurver og/eller skabe en mere harmonisk krop. Balleimplantater er fremstillet af halvfast eller fast silikone, og er derfor bløde og naturlige at røre hhv føles som veltrænet tonet muskulatur.

Hvordan foregår operationen

Operationen foregår i fuld bedøvelse og varer ca. 2-3 timer. Balleimplantater lægges typisk ind igennem et snit i folden mellem balle og baglår eller via et snit i folden mellem ballerne. Plastikkirurgen skaber et hulrum enten under-, eller over den store ballemuskel (gluteus maximus muskel), som kan rumme implantaterne. Man kan ofte kombinere indgrebet med fedtsugning for yderligere at bedre formen på ballerne.

Efter operationen

Det er meget almindeligt med smerter, ømhed, følelsesløshed, hævelse og misfarvning af huden de første dage. Smerterne kan behandles med smertestillende medicin. Du kan godt sidde, men du må ikke ligge på ryggen de første 2 uger og i denne periode skal du såvidt muligt aflaste området så meget som muligt. Du anbefales brug af kompressionsbukser døgnet rundt i 3 uger.

Komplikationer

Selvom der sjældent opstår problemer, skal man være klar over at der kan opstå komplikationer til operationen så som efterblødning, betændelse, langvarig hævelse. Nogle komplikationer kan behandles straks eller svinde med tiden.